Nytårsyoga med Champagne

Kom helt rigtigt ind i det nye år med denne yogaevent med fokus på mindfulness, selvomsorg og sankalpa. Sankalpa er yogaens variant af nytårsfortsættet, og til denne event vil du blive guidet i at sætte et sankalpa, en intention, for det kommende år, på samme tid som vi giver slip på det forgange år, oplevelser og vaner, og sætter nye intentioner for 2022.

Event sluttes af med champagne fra Champagne for alle.

Det bliver en hyggelig, rolig og nærende stund, hvor vi kommer til at dyrke den nærende yin yoga, trække vejret lidt dybere med pranayama/åndedrætsøvelser, samt reflektere og meditere over det forgangne og det kommende år. Undervejs vil du møde aromaterapeutiske æteriske olier tilpasset eventen og vi slutter den fysiske praksis med en dejlig afspænding.

Vi kommer til at nære kroppen og sindet med en dejlig pause fra julens og nytårets travlhed, og vi slutter af med maner med dejlig, perlende champagne.

Det praktiske:

Alle niveauer og kroppe kan deltage men hvis du har en skade, en småskavank, eller er gravid, er det vigtigt, at give besked, da nogle af stillingerne ville skulle tilpasses

Kom gerne 10-15 minutter før tid.

Udstyr: Hvis du har en måtte og andet udstyr må du hellere end gerne medbringe dette, men ellers er der alt hvad du skal bruge til eventet i studioet.

Pris: Denne eksklusive oplevelse koster kr. 350,-.

Betaling og tilmelding: Login (er du ny kunde skal du oprette dig først) vælg priser og køb klippet NYTÅRSYOGA MED CHAMPAGNE, vælg skema, vælg d. 31/12-21, tryk på tilmeld. Og så er du klar til forkæle dig selv og komme helt ned i gear!

Yogapåklædning: Løst og åndbart tøj, du kan bevæge dig i. Gerne leggins, strømper og en varm bluse.

Lidt om instruktøren: Zascha er kendt for at være en nærværende og dedikeret underviser, som gennem sit rolige sind og tydelige instruktioner formår at skabe plads for den indre ro og balance. Læs mere om Zascha her

Refusion: Ved sygdom aflyses eventen og pengene refunderes. Hvis du selv er syg, bedes du blive hjemme, da vi skal passe på hinanden, i dette tilfælde refunderes eventen ikke men du er velkommen til at sende en anden.

COVID-19 FORHOLDSREGLER: Vi passer stadig godt på hinanden og følger som minimum de til enhver tid gældende retningslinjer.

For mere info: Du kan læse mere om yin yoga her og skriv gerne til os hvis du har spørgsmål!