Blid Hatha Yoga med fokus på spændinger, søvn, ryg & rygsøjle, balance og de klassiske yoga stillinger
Hver session er på 90 min og afsluttes hver gang med den skønneste Yoga Nidra (yoga “søvn”) som er dybdeafspænding, en teknik hvor man trækker sanserne tilbage, giver slip på stress, og opbygger indre ro.
Forløbet består af 5 forskellige programmer som gentages 2 gange. De 5 programmer vi gennemgår er:
1.og 2. gang: Luft- og spændingsfrigørende øvelser. Vi befrier led og muskler fra spændinger og giftstoffer og laver øvelser der påvirker og masserer tarmsystemet.
3. og 4. gang: Øvelser for en god nattesøvn. Øvelserne du lærer, vil du med fordel kunne lave inden sengetid og når du i øvrigt trænger til ro.
5. og 6. gang: Øvelser for ryggen. Vi skal holde ryggen og rygsøjlen smidig og sund. Vi vil lave foroverbøjninger, bagoverbøjninger og tvist/rotationer. Når vi træner og vedligeholder ryg og rygsøjle kan vi undgå for mange rygsmerter og måske få justeret små skævheder.
7. og 8. gang: Øvelser for balancen. En god balance er guld værd og den skal trænes hele livet. At have styr på balancen er godt f.eks om vinteren når det er glat og når vi bliver ældre.
9. og 10. gang: De klassiske Hatha stillinger. Vi laver nogle af de klassiske Hatha stillinger og de bliver justeret så de passer til dig og din krop – vi sørger for at du er godt understøttet og tryg i hver enkel stilling.
De øvelser vi laver påvirker kroppen på flere forskellige måder og du vil derfor opleve at flere øvelser bliver anvendt flere gange henover forløbet. Alt efter hvilken effekt vi vil opnå.
Vil du vide mere om forløbet kan du kontakte Vibeke på tlf. 21946035
Her er alt det praktiske:
Alle kan deltage! Forløbet er for alle niveauer og absolut alle kan deltage. Der kræves intet ift. fleksibilitet, krop eller niveau, men hvis du har en skade, en småskavank, eller er gravid, er det vigtigt, at give besked, da nogle af stillingerne ville skulle tilpasses.
Tid: Hver onsdag kl .18.30. Første gang d.1/3 og sidste gang d.10/5 (Vi holder pause i påskeugen 💐)
Sted: Haderslev Yoga Studio, Behandlerhuset Schaumann, Simmerstedvej 1E, 6100 Haderslev
Udstyr: Hvis du har en måtte og andet udstyr må du hellere end gerne medbringe dette, men ellers er der alt hvad du skal bruge i studioet.
Pris: Dette spændende forløb koster 750kr.
Betaling og tilmelding: Gå ind på www.hys.dk, vælg Login (er du ny kunde skal du oprette dig først) vælg priser og køb klippet SPÆNDENDEN 10 UGERS FORLØB, vælg skema, vælg d. 1/3-23, tryk på tilmeld. Og så er du klar til at forkæle dig selv med et spændende og givende forløb! Efter betaling er tilmelding bindende og beløbet refunderes ikke. Tilmeld dig her
Yogapåklædning: Løst og åndbart tøj, du kan bevæge dig i. F.eks leggins, strømper og gerne noget lag på lag tøj så det er nemt at regulere kropstemperaturen.
Refusion: Ved instruktørens sygdom aflyses forløbet på denne dag og der vil komme en erstatningstime. Hvis du selv er syg, bedes du blive hjemme, da vi skal passe på hinanden, i dette tilfælde vil der ikke blive fratrukket i det samlede beløb.
Din instruktør: Vibeke fører dig trygt og sikkert igennem alle 10 uger. Vibeke er en dygtig underviser og sætter en stor ære i at formidle yoga helt fra bunden og kan også udfordre de mere erfarne yogier. Hun er kendt for sin omsorgsfuldhed, grundighed og sit søde væsen.
COVID-19 FORHOLDSREGLER: Vi passer stadig godt på hinanden og følger som minimum de til enhver tid gældende retningslinjer. For mere info: Kontakt os på lone@hys.dk eller 21693371.