SøndagsHvile

SøndagsHvile

Meditation & Restorativ Yoga

Søndag d. 3/12 – kl. 15 – 18

3 timer med tid til ro, fordybelse, stilhed, nærvær og hyggeligt samvær

Giv din krop, sind og sjæl mulighed for at finde ro, restituere og blive helt afspændt. Mærk hvad der sker i dig og din krop, når du hviler.

Eftermiddagen vil byde på meditation, visualiseringsøvelse, Restorativ Yoga og selvfølgelig en pause med god tid til at snakke, hygge, få en dejlig varm kop the og noget lækkert snack.

Det bliver en dejlig stille eftermiddag hvor Lone Tang-Andersen nænsomt vil guide dig til stilhed, fred og ro. Lone har mange års erfaring med både yoga og meditation og med sit rolige og nærværende væsen og faglighed, vil hun på betryggende vis nære omsorg for dig og din krop.

Meditation er en rejse fra aktivitet til stilhed. Det er en teknik, der hjælper os med at gå ud over den støjende indre dialog i sindet til mere støjsvage niveauer af bevidsthed, indtil vi oplever den rene stilhed indeni. Vi aktiverer det parasympatiske nervesystem via åndedrætsøvelser og mærker effekten heraf.

Visualisering er en mental teknik, lige som meditation, hvor du bruger din forestillingsevne. Visualisering betyder at skabe indre billeder og sanseoplevelser ved at forestille sig en bestemt situation. Du kan via visualiseringsøvelser bl.a. lindre stress, angst og smerter. Denne eftermiddag vil du blive guidet igennem en øvelse, som du kan tage med og bruge derhjemme.

Restorativ Yoga er med til at skabe indre ro og velvære i din krop. Her gælder det om væren – frem for præstation. Og betydningen af at mærke efter og tage hensyn til sin egen krop. Find dig til rette i stilheden og skab balance og ro i dit nervesystem. I hver enkel stilling strækker kroppen sig blidt, mens den er støttet op af store puder, tæpper og klodser.

Praktisk information:

Betaling og tilmelding: Tryk her

Instruktør: Lone Tang-Andersen

Forudsætninger for deltagelse: Alle kan deltage! Eventen er for alle niveauer og absolut alle kan deltage. Der kræves intet ift. fleksibilitet, krop eller niveau og heller ingen forudgående kendskab til yoga eller meditation. Har du en skade, en småskavank, eller er gravid, er det vigtigt, at give besked, da nogle af stillingerne ville skulle tilpasses.

Tid: søndag d. 3/12-23 kl. 15 – 18. (Kom gerne 5-10 minutter før)

Sted: Haderslev Yoga Studio, Behandlerhuset Schaumann, Simmerstedvej 1E, Haderslev. Find vej

Påklædning: Løst og åndbart tøj, du kan bevæge dig i. F.eks leggins, strømper og en varm bluse og gerne noget lag på lag tøj så det er nemt at regulere kropstemperaturen.

Udstyr: Alt hvad vi skal bruge forefindes i studioet men du er også velkommen til at medbringe f.eks din egen måtte og meget gerne et varmt tæppe.

Refusion: Efter tilmelding og betaling refunderes beløbet ikke. Ved instruktørens sygdom aflyses eventen og pengene refunderes. Hvis du selv er syg, refunderes beløbet ikke, men du er velkommen til at sende en anden. Venligst send os besked herom.

Jeg glæder mig til at dele denne stille SøndagsHvile med DIG!

Kærlig hilsen

Lone