Wellnessaften med Yin Yoga og Bobler
Vi byder på et rigtig yoga-treat: Små to timers yin yoga med fokus på at sige ja til dig selv og genstarte krop og sind samt at fejre genåbningen af yoga studierne landet over og åbningen af Haderslev Yoga Studio. Og det gør vi med lækker yoga og champagne.
Du vil opleve en aften med fokus på mindfulness og selvomsorg, og du vil føle dig optanket med ny energi og ro i krop og sind.
Du vil denne aften blive guidet igennem 90-100 minutter med vejrtrækningsøvelser, meditation, yin yoga og afspænding, hvor alle kan være med, hvorefter vi slutter aftenen af med champagne og en fejring af genåbningen. Undervejs vil du modtage afspændingsmassage med æteriske olier fra mærket DoTerra, olier der er specielt udvalgt for deres terapeutiske og aromatiske egenskaber, samt opleve Koshi vindklokker og syngeskåle. Det foregår i et roligt tempo kombineret med at vi arbejder med mindfulness og vejrtrækningsøvelser, som redskab til at skabe en ro i kroppen og sindet.
Alle niveauer og kroppe kan deltage
Blot husk at informere om eventuelle skader eller skavanker inden timen.
Yin yoga handler om at vælge sig selv til og sige ja til sig selv. Denne aften vil være dit frirum til “egen tid”, hvor du kan være tilstede med dine fornemmelser og træne nærvær og evnen til at lytte og afkode din krop. Yin yoga er dermed med til at forebygge og mindske skader, at forbedre andre former for træning samt at opløse mentale blokeringer. Du kan læse mere om yin yoga her
Tag en pause fra hverdagens trummerum, og brug et par timer på selvomsorg og bare at være dig. Forkæl dig selv og kom helt ned i gear. Denne eksklusive oplevelse koster 250kr inklusiv champagne og du kan tilmelde dig her
Det praktiske:
Hvem kan deltage?
Absolut alle kan deltage i yin yoga. Der kræves intet ift. fysisk form, men hvis du har en skade, en småskavank, eller er gravid, er det vigtigt, at give besked, da nogle af stillingerne skal tilpasses til din krop. Også gerne oplys, hvis du er helt ny til yoga.
Tidspunkt:
Torsdag d. 3/6 kl. 19-21 i Haderslev Yoga Studio. Kom gerne 5-15 minutter før tid.
Pris og tilmelding:
Denne eksklusive oplevelse koster kr. 250,- inklusiv champagne og du kan tilmelde dig her
Hvad skal jeg medbringe?
Hvis du har en måtte og andet udstyr må du gerne medbringe dette, men ellers er der måtter mm. i studiet. Det eneste, du helst selv skal medbringe, er et tæppe.
Yogapåklædning:
Løst og åndbart tøj, du kan bevæge dig i. Gerne leggins, strømper og en varm bluse.
Hvem underviser?
Du bliver guidet igennem denne eksklusive aften af Zascha. Zascha er kendt for at være en nærværende og dedikeret underviser, som gennem sit rolige sind og tydelige instruktioner formår at skabe plads for den indre ro og balance. Læs mere om Zascha her
COVID-19 FORHOLDSREGLER:
Vi holder afstand, har eget udstyr med så vidt muligt, lånt udstyr vil være rengjort inden. Ved instruktørens sygdom aflyses eventen og pengene refunderes. Hvis du selv er syg, bedes du blive hjemme, da vi skal passe på hinanden, i dette tilfælde refunderes eventen ikke.