STYRK DIN BÆKKENBUND
Forløb over 4 gange til kvinder der ønsker at styrke bækkenbunden

Har du problemer med at holde på vandet, når du hoster, hopper eller nyser?
Oplever du hyppigere blærebetændelser, tørhed eller andre gener i bækkenbundsområdet?
Mange oplever, at styrkelse af bækkenbunden kan hjælpe med både inkontinens og en følelse af tyngde i underlivet. At kombinere bækkenbundsøvelser med korrekt vejrtrækning er en effektiv tilgang, da de to er tæt forbundet.
Vi tilbyder samtidig et program til hjemmetræning og online adgang til vejrtrækningsøvelser og afspænding, hvilket er en stor fordel, da det gør det lettere at fortsætte træningen på egen hånd.
Du vil også få gode råd til at styrke bindevævet, da det ofte spiller en rolle i bækkenbundens funktion, samt hvordan du holder slimhinder stærke og intakte.
På dette forløb underviser vores dygtige og søde instruktør, Tine Schmidt, dig i træning af bækkenbunden og giver gode råd og tips.
Du får 4 x 60 min fordelt over 4 uger (1 gang pr. uge)
Torsdage fra kl. 18.30 til kl. 19.30 med opstart d. 6/11-25
Prisen er kun 350kr. for alle 4 gange
NB! Du kan også bruge 4 klip fra dit klippekort – kontakt os på lone@hys.dk for tilmelding
Har du fået lyst til at komme med på dette forløb, så klik her
Lidt om din instruktør, Tine Schmidt:
Tine er uddannet Sygeplejerske, Naturmediciner og Yogainstruktør. Hun har 20 års erfaring fra sygeplejen og har i dag sin egen naturmedicinsk klinik i Behandlerhuset Schaumann, Haderslev. Her har hun også stor fokus på kvindekroppen omkring menopausen og den modne kvinde
Derudover underviser hun i MediYoga og Aquafitness.
Har du spørgsmål til forløbet, kan du kontakte Tine på 20749600
